Job

Visioner og medarbejdere

Oluf Jørgensen A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed i løbende udvikling. Vi vurderer altid mulighederne for et perfekt match mellem de rigtige personer og de visioner, vi har for vores virksomhed. Oluf Jørgensen A/S består af en lang række fagligt kompetente ingeniører, både inden for installationer, konstruktioner og anlæg. 

Medarbejderne er i høj kurs

Vi er bevidste om, at vores medarbejdere er vores guld. I Oluf Jørgensen A/S vil vi gerne være i øjenhøjde med kunderne og det har indflydelse på vores firmakultur. Vores medarbejdere arbejder tæt sammen i projekter men kaster sig også gerne over selvstændige opgaver og er selvkørende, for det er vigtigt at kunne begge dele.

Vi tilstræber, at skabe plads til mange slags mennesker, da vi kan konstatere, at det giver en stor fleksibilitet og dynamik i arbejdet. Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads, derfor arbejder vi til stadighed på, at vores medarbejdere trives hver dag.

Uopfordret ansøgning

Søger du et job i en rådgivende ingeniørvirksomhed og er du i besiddelse af stærke faglige kompetencer, gåpåmod, initiativ og har du flair for god rådgivning, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til et af vores kontorer. Vi er løbende på udkig efter ingeniører indenfor byggeri og anlæg.

Kontor i Aarhus

Kontor i Horsens

Kontor i Odense

Kontor i København

Kontor i Roskilde


Enhver henvendelse bliver naturligvis behandlet fortroligt. 

Du bedes bekræfte i din e-mail, når du sender ansøgningen, at vi må opbevare dine personlige oplysninger såsom e-mail-adresse, telefonnummer og adresse i seks måneder.

Det siger medarbejderne

Sjovt at nørde

"Jeg er ansat i VVS-afdelingen, hvor jeg arbejder med forskellige installationer. Jeg sidder i øjeblikket og laver energiberegninger. Før arbejdede jeg hos en entreprenør, og der var meget hands on i projekterne, da det foregik ude på byggepladserne. Hos Oluf Jørgensen A/S er der større mulighed for at dykke langt ned i problemstillingerne og det er sjovt at nørde med beregningerne. Jeg synes, at det er skønt og jeg lærer nyt hver dag. Det var super fint at starte i OJ, og mine kolleger tog rigtig godt i mod mig, for de er virkeligt imødekommende og altid parate til at hjælpe os nye."

Amalie

Den virkelige verden

"Jeg er uddannet konstruktionsingeniør og startede nyt job i Oluf Jørgensen for nogle måneder siden. Jeg arbejder i øjeblikket med at beregne vægge på projektet Highline, som er et stort kontorbyggeri. Der er flere udfordringer i ingeniørarbejdet end der var på studiet. Det her er den virkelige verden og her er der ingen rigide facitlister som på studierne. Her skal man selv træffe en masse beslutninger, og det er spændende. Jeg hørte om Oluf Jørgensen A/S gennem en gammel klassekammerat, og jeg havde også en anden kammerat, hvis far arbejder i Oluf Jørgensen A/S. Det var spændende at starte i Oluf Jørgensen. Her er en utrolig god stemning og her er en masse gode sociale aktiviteter som fodbold, musik og hygge."

Thomas