Helhedsplanen for Grønnedalsparkens totalrenovering indbefatter både udearealer, boligblokke med og uden fuld tilgængelighed samt rækkehusboliger.
Den bærende idé bag renoveringen er at eliminere bebyggelsens mange byggeskader og forbedre stedets image ved at arbejde med flotte og gedigne materialer med god holdbarhed, som kan fremstå flot i mange år.
Renoveringen omfatter 390 lejligheder, hvor de 76 renoveres for øget tilgængelighed/næsten totalrenovering og øvrige 314 boliger renoveres med nye badeværelser.
Alle facader efterisoleres iht. BR10 krav og der skalmures med en grålig blødstrøgen teglsten. Tagene efterisoleres og udføres med nye saddeltage afsluttet med pap, og der monteres nye kæmpe altaner i lys fiberbeton, der inddækkes i glas, således, at de kan lukkes helt.
I opgangene etableres elevatorer for øget tilgængelighed, ligesom alle opgangene åbnes op med langt større glasareal og et imødekommende udtryk.
Inde i lejlighederne udføres nye køkkener og badeværelser. Der udføres decentralt ventilationsanlæg i alle boliger. Der lægges nye gulve, ligesom projektet indeholder en total vinduesudskiftning.