Mød en bygningskonstruktør og BIM-koordinator

I nedenstående fortæller Stefan om sit arbejde som bygningskonstruktør og tværgående BIM-koordinator i OJ Rådgivende Ingeniører.

Stefan Frostgaard Madsen, bygningskonstruktør, OJ Rådgivende Ingeniører

Mød en bygningskonstruktør og BIM-koordinator

I det følgende kan du i videoen og efterfølgende interview stifte nærmere bekendtskab med vores kollega og en af vores digitale frontløbere, Stefan Frostgaard Madsen.

Stefan er uddannet bygningskonstruktør og sidder i dag som del-ansvarlig i vores tværgående BIM-afdeling og desuden arbejder han med digitalisering på tværs af hele virksomheden. Stefan er en del af kontoret i Odense, som i dag tæller ca. 30 medarbejdere.

Husk lyd.

Mød Stefan - bygningskonstruktør og BIM-koordinator.

Digital frontløber på tværs af virksomheden

Da Stefan for ca. 5 år siden var på jagt efter et nyt arbejde og var til samtale hos os, krævede det ikke lang betænkningstid, før han tog imod stillingen:

Jeg følte mig hørt. Allerede fra første samtale fik jeg det klare indtryk, at der blev lyttet til mine idéer og faglige perspektiver, siger Stefan.

Som rådgivende ingeniører er vi en vidensvirksomhed. Vi er afhængige af at kunne dele og forfine vores viden på tværs af virksomheden, og når vi arbejder med projekterne. Digitaliseringen er med til at sikre, at vi hele tiden forbedrer os, og at vi får samlet og gjort vores viden let tilgængelig for fx alle parter, der arbejder sammen om et projekt.
Som en del af BIM-afdelingen er Stefan en af vores digitale frontløbere og meget involveret i hele det digitale setup omkring vores projekter og byggerier. Når vi som ingeniører starter op med projekteringen af et projekt, laver vi tværfaglige digitale aftaler med alle samarbejdspartnerne.

Vores digitale indsatser skal favne alle fag, og den digitale kommunikation skal ramme bredt. Det skal ikke kun være relevant for et enkelt fag – det skal være tværfagligt og kunne spille sammen på kryds og tværs arbejdsområder. Og det gør kun arbejdet mere spændende. Jeg har taget opgaven til mig og er nu meget involveret i vores arbejde med digitalisering på tværs af faggrupper. 
Det betyder rigtig meget, at mine idéer bliver hørt og at jeg har opbakning fra min ledelse. I dag bevæger mig ofte ud i på nye digitale områder, som i nogle situationer kan være minefelter. Men opbakningen fra både ledelsen og mine kollegaer gør, at jeg tør bevæge mig derud.

Karrieremuligheder

Som del-ansvarlig for den tværgående BIM-afdeling har Stefan i en ung alder hurtigt fået en masse ansvar og er blevet involveret i flere forretningsmæssige og vigtige områder.

Noget af det, der gør det virkelig spændende for mig at arbejde her er, at der sker en masse ting, og hvis man er nysgerrig på de ting, der foregår i virksomheden, og har gode argumenter og gåpåmod, kan man komme langt. Mange af mine kasketter har jeg ikke fået helt officielt, men jeg er meget nysgerrig og sætter mig ind i ting. Nogle vil gerne vide noget om det, der vedrører dem. Jeg vil gerne vide noget om det hele. Og når man undersøger ting, er det nemt at blive involveret i forskellige projekter.

Jeg oplever, at der bliver lyttet til forslag, og selv hvis de ikke bliver eksekveret, ved jeg, at indsatsen bliver set. Det giver folk blod på tanden for at udvikle sig selv og virksomheden. Samtidig har det kæmpe indflydelse på vores samlede udvikling og nye tiltag i virksomheden. Vi tør springe ud i det og tør bevæge os ud i nogle områder, hvor vi udvikler os.

Bliv en del af holdet bag
OJ Rådgivende Ingeniører

Læs mere om, hvordan det er at være en del af OJ Rådgivende Ingeniører
eller søg en af vores ledige stillinger.

Oluf-Jørgensen-KBH-_coverwidgets
Kontakt
Rådgivende ingeniører

Har du spørgsmål til vores HR-afdeling?

Kontakt gerne vores HR-afdeling vedr. ledige stillinger, uopfordrede ansøgninger eller praktikophold.

Æbeløen,-Aarhus