Mød en ingeniør og afdelingsleder

I nedenstående kan du høre vores kollega Maria Schaub Hansen fortælle om sin dagligdag i OJ Rådgivende Ingeniører.

Maria Shaub Hansen, OJ Rådgivende Ingeniører

Mød Maria

Maria Schaub Hansen arbejder til dagligt på kontoret i København, hvor hun er afdelingsleder for VVS-afdelingen. Marketing- og kommunikationsafdelingen har haft en snak med Maria om hendes daglige arbejde i virksomheden, hendes tilgang til ledelse og om, hvad det vil sige at være i øjenhøjde med kunderne.

 

Sidstnævnte er noget, som vi i OJ Rådgivende Ingeniører taler meget om og generelt lægger meget stor vægt på, både internt og i vores eksterne samarbejder. Men hvad vil det egentlig sige at være i øjenhøjde? Det kommer Maria ind på i videoen.

Husk lyd.

Mød Maria - ingeniør og afdelingsleder for VVS-afdelingen i KBH.

Den gode størrelse

Som medarbejder og ingeniør har Maria været ansat i forskellige virksomheder, men de sidste ca. 6 år har hun været en del af kontoret i København. Her er medarbejderstaben vokset stødt og roligt siden etableringen i 2016 og der i dag er der her tilknyttet ca. 45 medarbejdere ud af de ca. 300 i hele OJ Rådgivende Ingeniører. Om størrelsen på OJ Rådgivende Ingeniører siger Maria:

Jeg har både været i helt store virksomheder og hos mindre rådgivende ingeniører, så jeg har prøvet lidt forskelligt. Der er gode ting ved begge dele, men jeg har fundet ud af, at den størrelse OJ Rådgivende Ingeniører har, er god. Vi er store, men vi kender hinanden på kryds og tværs. Både på kontoret, men også på tværs i organisationen, da der er en rigtig god dialog mellem de forskellige kontorer, hvor vi kan trække på vidensdeling.

Vil gerne udvikle modige medarbejdere

Til dagligt er Maria leder af VVS-afdelingen på kontoret i København, og om hendes tilgang til ledelse og hendes medarbejdere generelt sig hun:

Min ambition som leder er at udvikle mine medarbejdere, gøre dem dygtigere og modigere i deres faglighed, så de tør komme med anderledes forslag og kaste sig ud i nye ting. De ved, at vi har et sikkerhedsnet, der griber og støtter dem i de problemstillinger, der kan være. Det er nemmere for dem at komme med idéer og forslag, fordi de aldrig står alene.

Med på projekterne fra start til slut

Om sit daglige arbejde med projekter af alle størrelser siger Maria:

Jeg kan godt lide de projekter, hvor vi er med helt fra starten, og hvor vi er med til at give input, designe og præge bygningen. Typen af byggeri er mindre vigtig. Det er samarbejdet, der er det vigtigste. Man kan have en lige så fed proces på et mindre boligprojekt som på et større projekt, bare der er et godt samspil mellem de forskellige interne fagområder og eksterne samarbejdspartnere på projektet.

Enkelhed i byggeriet og rådgivning i øjenhøjde

Mange taler om at være i øjenhøjde. I OJ Rådgivende Ingeniører både taler og tænker vi i øjenhøjde med vores kunder. Det kræver nemlig et konstant fokus på kundens behov, og der findes ingen opskrift på øjenhøjde. Begrebet øjenhøjde kan nemlig betyde mange ting, og vejen til at være i øjenhøjde varierer fra kunde til kunde. Om dette siger Maria:

Som rådgivende ingeniører er vi i øjenhøjde med kunderne, og vi formidler komplekse problemstillinger på en let og forståelig måde for vores kunder, så det passer ind i deres hverdag og deres virkelighed, og de dermed får det projekt, de gerne vil have.

Jeg tror rigtig meget på vores måde at gribe projekter og samarbejdet med kunder an på. Vi har fokus på at være i øjenhøjde med kunden og på at skabe enkelhed i processerne/projektet. Fordi byggeriet ofte bliver meget komplekst, opstår der behov for, at vi som rådgivere kan gøre det hele lidt enklere og forståeligt for vores kunder, og det mener jeg i al beskedenhed, at vi er rigtig gode til i OJ Rådgivende Ingeniører.

Bliv en del af holdet bag
OJ Rådgivende Ingeniører

Læs mere om, hvordan det er at være en del af OJ Rådgivende Ingeniører
eller søg en af vores ledige stillinger.

Oluf-Jørgensen-KBH-_coverwidgets
Kontakt
Rådgivende ingeniører

Har du spørgsmål til vores HR-afdeling?

Kontakt gerne vores HR-afdeling vedr. ledige stillinger, uopfordrede ansøgninger eller praktikophold.

Æbeløen,-Aarhus