De 103 boliger i Digterparken i Varde er så småt begyndt at skyde knop. Den milde vinter har betydet, at der ikke har været de store udfordringer med at holde tidsplanen. Alt tyder derfor på, at de 16 rækkehuse og 87 etageboliger fortsat vil stå klar til indflytning i sommeren 2020.
Projektet har et budget på 188 mio. kr. og vi er tilknyttet som ingeniører for Dansk Boligbyg, der er totalentreprenør. Domea er bygherre, mens tnt arkitekter står bag designet.