Der er gang i byggeriet af en ny daginstitution på Klokkervej 53 i den vestlige del af Aarhus, efter det nylige første spadestik blev fejret af en masse glade børn og med en masse lækker kage.
Den nye institution tilfører som udgangspunkt ikke nye pasningspladser til området, der i dag tæller syv afdelinger. Den erstatter derimod to eksisterende institutioner; Børnehaven Solnæs på Præstevangsvej 10 og Børnehuset Ryhaven, der ligger Ryhaven 114. Med nybyggeriet vil Åbyhøj Dagtilbud derfor gå fra syv til seks afdelinger.
Institution i tidssvarende rammer
Sammenlægningen af de to institutioner handler dels om at skabe mere tidssvarende rammer, dels om at flytte kommunale institutioner ud af lejede lokaler og ind i kommunalt ejede, som det også er sket andre steder i kommunen.
Institutionen bliver på 750 kvadratmeter og indrettes til fem børnegrupper fra nul til seks år.
Der forventes at byggeriet står klar til indflytning primo 2018.