Oluf Jørgensen A/S er prækvalificeret til endnu en spændende opgave – denne gang for Frederikssund Kommune, som anlægger et samlet nyt idrætsområde kaldet ”Frederikssund Idrætsby”, hvor der nu anlægges svømmehal samt udearealer og idrætsbaner, hvor sidstnævnte er sagen vi er blevet prækvalificeret til sammen med Kragh og Berglund Landskabsarkitekter a/s. Teamet er blevet prækvalificeret blandt andet på baggrund af erfaringer på den fælles reference Gentofte Sportspark.
Idrætsbyens udendørs faciliteter vil i første fase dreje sig om boldbaner, aktivitetsplads, veje, stier og regnvandssøer.
Formålet med denne totalrådgivningsaftale er at sikre, at arbejderne projekteres og gennemføres efter høje faglige standarder og med den æstetiske og planlægningsmæssige sammenhæng, der gør Frederikssund Idrætsby til et attraktivt, sammenhængende område. Sideløbende med indeværende udbud, vil de øvrige elementer (svømmehal med tilhørende vej og stiforbindelse) blive udbudt i totalentreprise.
Tilbuddet skal afleveres 24. februar