Oluf Jørgensen A/S skal som totalrådgiver sammen med underrådgiver Mikkelsen Arkitekter transformere den historiske Akaciegården i Holbæk til et nyt Steno Diabetes Center Sjælland. Målet er er at skabe de bedste rammer for behandling og forebyggelse af regionens landshøje antal diabetesramte.
Antallet af danske diabetikere forventes at ramme mere end 430.000 i 2030. Det er tæt på en fordobling af tallet i dag. Region Sjælland har negativ landsrekord, men er nu gået sammen med Novo Nordisk Fonden i en fælles vision om at skabe rammer, der kan fastholde patienter i et vedvarende behandlingsforløb. Sammen med Mikkelsen Arkitekter skal vi derfor skabe trygge rammer i det nye SDCS.
-Vi ser frem til samarbejdet med Mikkelsen Arkitekter om en vigtig og kompleks opgave for Region Sjælland, hvor vi skal kombinere historiske rammer med topmoderne faciliteter til behandling og forebyggelse af et voksende samfundsproblem. Det er en opgave, hvor hele teamets kompetencer kommer i spil, siger vores administrerende direktør, Brian Thyregaard Andreasen, om projektet.
Skal skabe effektive og trygge rammer for diabetesramte
De nye rammer skal rumme både Holbæk Diabetes Center og Den Regionale Enhed, som faciliteter vidensdeling på tværs af regionen. Dele af Akaciegården, som i dag en del af Holbæk Sygehus, skal derfor igennem en større transformering, der kræver involvering af alle projektets parter.
-For at møde patienter og personales behov har vi har stort fokus på et ligeværdigt samarbejde med Mikkelsen arkitekter og Region Sjælland, ligesom vi allerede i opstartsfasen vil inddrage fremtidige brugere af bygningen, tilføjer Brian Thyregaard Andreasen.
Du kan læse mere i pressemeddelelsen her