Familieboliger og butik

​Kun få meter fra Sundbyvester Plads har Oluf Jørgensen A/S projekteret en ny kombineret beboelses- og butiksbygning. Den nye bygning opføres i tilknytning til den eksisterende AAB afd. 75 og Netto-butik, som begge udvides med henholdsvis 13 nye almennyttige boliger på i alt 1.430 m² og 1.070m² butik i stueetagen.

Bebyggelsen vil udgøre ”den manglende brik” i Amagerbrogades ellers næsten ubrudte facadelinje. Bebyggelsen er overordnet disponeret med en base af serviceerhverv, et længehus indeholdende to etagers lejligheder samt en tårnbygning med familieboliger. Arealer for fællesaktiviteter, depotrum samt teknik, placeres i eksisterende kælder i AAB afd.75.

Et vigtigt parameter i opgaveløsningen er de fælles udearealer. Der dannes en offentligt stiforbindelse igennem grunden, fra Sundbyvester Plads’ travle trafikknudepunkt og byrum til Gerbrandskolens idrætsplads og daginstitutionerne bag bebyggelsen. 

Stiforløbet løber igennem Netto og beboernes parkeringspladser og videre igennem det private uderum med beboernes opholdsarealer, som anlægges for leg, boldspil, amfiteater m.m.

RÅDGIVNINGSDISCIPLINER

​Projektering af Anlægsarbejder

Projektering af Konstruktioner

Projektering af El-installationer

Projektering af VVS-installationer

Tilsyn

​​

​BYGHERRE

​Københavns Kommune

UDFØRT

​2008-12

STØRRELSE

​25.000 m²

ARKITEKT

​POLYFORM samt Karres en Brands landschapsarchitecten, NL

​​