OJAS Nyhed

75-års jubilæum

Fredag d. 15/1 2021 er det 75 år siden Oluf Jørgensen udregnede de første beregninger til O. Jørgensen ingeniørkontor og virksomheden blev etableret i et værelse i en lejlighed på Torvet 7 i Horsens.

Forside / Nyheder / 75-års jubilæum

75-års jubilæum

Fredag d. 15/1 2021 er det 75 år siden Oluf Jørgensen udregnede de første beregninger til O. Jørgensen ingeniørkontor og virksomheden blev etableret i et værelse i hans svigermors lejlighed på Torvet 7 i Horsens.

​Siden da er der sket meget og virksomheden er vokset til i dag at bestå af ca. 270 medarbejdere fordelt på 6 kontorer samt flere projektkontorer. Virksomheden har været igennem en spændende udvikling, taget del i små som store projekter på tværs af landet og formået at følge med i en branche i rivende udvikling.

​”Vi vil i forbindelse med jubilæet gerne sige en stor tak for samarbejdet til alle nuværende og gamle medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, som alle på hver deres måde har alle været medvirkende til, at vi nu kan fejre 75-års jubilæum, som en af Danmarks toneangivende ingeniørvirksomheder”, udtaler administrerende direktør Brian Th. Andreasen, som d. 1/3 2021 selv har været en del af virksomheden igennem de sidste 35 år.

​”Det har været 75 år med rådgivning i øjenhøjde og vi ser frem til også i de kommende år at føre vores kunders visioner ud i livet ved at levere ingeniørfaglig rådgivning på højeste niveau og ved at tage aktivt del i den i den skabende proces sammen med vores kunder”, forsætter han.

“Vi glæder os til i fællesskab at fejre jubilæet med både medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, når Covid19 situationen forhåbentlig ser anderledes ud i foråret/sommeren”, afslutter Brian Th. Andreasen.

​Internt blandt medarbejderne fejres jubilæet i dag i fællesskab – men hver for sig – med en online fællessamling, hvortil alle hjemsendte medarbejdere har modtaget en lille udstyrspakke med posten fra virksomheden.

Se udklip fra de sidste 75 år i Oluf Jørgensen A/S i videoen ovenfor.

Læs mere om os og hvordan det er at være medarbejder i Oluf Jørgensen A/S her.