OJAS Nyhed

Kjellerup bo- og dagtilbud

Vi er med på opgaven med et nyt bo- og dagtilbud til handicappede med tilhørende udearealer på en grund beliggende i Kjellerup, Granmosevej, nordvest for Silkeborg.

Forside / Nyheder / Kjellerup bo- og dagtilbud

Ny spændende sag: Kjellerup bo- og dagtilbud

Sammen med Arkitektfirmaet Frost-Larsen A/S og WAD Landskabsarkitekter har vi vundet totalrådgivningsopgaven om et nyt bo- og dagtilbud til handicappede med tilhørende udearealer

på en grund beliggende i Kjellerup, Granmosevej, nordvest for Silkeborg.

Der skal bygges 24 boliger, hvor der indtænkes mulighed for på sigt at udvide rammerne til 36 boliger. Dertil kommer et dagtilbud med 40-50 pladser som tilknyttes botilbuddet.

Vi leverer en fuld pakke af ingeniørrådgivning, certificering af brand og statik, bæredygtighedsrådgivning og intern commissioning-ledelse.

Kapaciteten af boliger i bo- og dagtilbud i Silkeborg Kommune er presset så bo- og dagtilbuddet skal supplere eksisterende bo- og dagtilbud i kommunen. Der er desuden en stigende tilgang af borgere på voksenhandicap-området, hvilket bidrager til det store pres på de nuværende boliger.

Boligerne skal min. indeholde soveværelse, badeværelse, køkkenniche, og opholdsrum. Der skal i supplement til boligen, som en del af botilbuddet, opføres en række fælles- og opholdsfaciliteter til spisning, dagligt ophold, medarbejderfaciliteter og servicerum.

Som udgangspunkt skal det nye dagtilbud desuden indeholde flere indendørs grupperum/værksteder, produktionskøkken, udendørs værksted, en lille sal og et par sanserum samt personalefaciliteter.

Byggeriet er på 3.000 m2, hvoraf de 2.000 m2 er boliger og de 1.000 m2 er dagtilbud.

Billeder: Lokalplan + skraafoto.dk