OJAS Nyhed

Inspiration i en travl hverdag

​Hos Oluf Jørgensen A/S er flere af vores unge medarbejdere med i foreningen FRI – Young Professionals, som er en underafdeling hos FRI – Foreningen for Rådgivende Ingeniører.

Forside / Nyheder / Inspiration i en travl hverdag

Inspiration i en travl hverdag

​Hos Oluf Jørgensen A/S er flere af vores unge medarbejdere med i foreningen FRI – Young Professionals, som er en underafdeling hos FRI – Foreningen for Rådgivende Ingeniører.

I FRI YP er man med til at skabe faglige og sociale aktiviteter, som bidrager til at styrke netværket mellem yngre rådgivere i FRI’s medlemsvirksomheder. Vi har talt med 2 af vores kollegaer, Simon Thomsen og Katrine P. Moshage om, hvad medlemskabet betyder for dem som unge ingeniører i en travl branche.

Ingeniør Simon er medlem af FRI YP og desuden en del af arbejdsgruppen i Jylland, som varetager FRI YP’s aktiviteter i det jyske. ”Som medlem af styregruppen er man ikke mindst med til at sikre ens virksomheds interesser, men også ens egne og kollegaernes. I styregruppen har vi f.eks. været frontløbere på arbejdet med at omsætte FNs 17 verdensmål til 10 verdensløfter, som sidenhen er implementeret af hovedorganisationen FRI med stor succes.” udtaler Simon.

​Også ingeniør Katrine P. Moshage er medlem af FRI YP og desuden medlem af styregruppen i KBH samt af EFCA Future Leaders igennem FRI YP. ”Igennem disse netværk er jeg er med til at varetage Danmarks interesserer i den Europæiske brancheforening, hvor man finder et netværk af unge rådgivere fra medlemsvirksomhederne på tværs af Europa. Her forsøger vi at holde fingeren på pulsen og skabe et talerør for de unge rådgivere. Det er meget lærerigt og motiverende at være en del af et så spændende fagligt netværk og det er med til at udvikle mig og min faglighed. Desuden kan jeg bringe nyttig viden med hjem til mine kollegaer og vores interne sparring på tværs af virksomheden” supplerer Katrine.

​Hos Oluf Jørgensen A/S er faglig udvikling af og sparring mellem medarbejderne en vigtig del af dagligdagen. Ønsker du at blive en del af holdet og være med til at føre vores kunders visioner ud i livet?

Se vores ledige stillinger her.

Eller kontakt Louise fra HR-afdelingen på tlf. 75623499.