OJAS Nyhed

CPH Highline opnår en flot DGNB-Guld certificering

Vi bidrager med ingeniørfaglig rådgivning til det spændende kontorbyggeri CPH Highline som får en DGNB-Guld certificering.

Forside / Nyheder / CPH Highline opnår en flot DGNB-Guld certificering

CPH Highline opnår en flot DGNB-Guld certificering

Det New York-inspirerede kontorhus CPH Highline, som ligger 20 meter fra kajkanten ved Københavns Havn opnår en flot DGNB-Guld bæredygtighedscertificering. 🥇

Vi har projekteret CPH Highline ud fra et holistisk bæredygtighedsperspektiv, som har været styrende for processen helt fra de første skitser til selve ibrugtagelsen. Særligt sociale bæredygtighedsaspekter har været i fokus for fx at sikre et indeklima af høj kvalitet, samt omgivelser, der via dagslys og udsyn, inviterer til fordybelse og sætter brugernes behov i centrum.

Desuden har udførelsesprocessen båret præg af social ansvarlighed i form af ressourcebesparelser samt hensyntagen til omgivelserne og de håndværkere, der har ført projektet fra papiret ud i virkeligheden.

Materialerne til CPH Highline er valgt ud fra et krav om ansvarlig ressourceindvinding og et miljømæssigt perspektiv, hvor byggeriets belastningsprofil har stillet store krav til leverandørerne.

Byggeriet er opført efter energikrav til Bygningsklasse 2020 gældende for Bygningsreglement 2015, og DGNB certificeres til en GULD plakette efter manualen for Kontorbygninger 2016.

Vil du vide mere om vores arbejde med bæredygtigt byggeri eller DGNB-certificeringer af projekter?
Læs mere her eller kontakt os på tlf. 75623499.

Vi siger tak for et stærkt samarbejde med bygherre Skanska, arkitekterne fra Holscher Nordberg, @KPC København A/S og Green Building Council Denmark.

Læs mere om projektet her.