Med inspiration i den meget smukke hovedbygning på Stensballegaard, som er bygget i 1692, samt det enestående landskab med udsigt over Horsens Fjord, opføres et nyt golfcenter med hovedbygning og lockerbygninger.
Hovedbygningen indeholder bl.a. køkken, restaurant, bar, café, pejsestue, spillerfoyer, golfshop, lounge, administration, omklædningsafsnit, møde-, receptions- og konferencerum.
Bygningerne er opført i lyse, enkle materialer med hvidpudsede facader, som på den gamle hovedbygning.
Projektet er projekteret og opført i partnering med Hoffmann A/S som hovedentreprenør og Kjær & Richter A/S som totalrådgiver.